John Newman spiller på Aiasound
John Newman mixer energi, beats og soul i én fest!

John Newman er indbegrebet af et multitalent: DJ, sanger, sangskriver og producer, der skaber musik på sine egne præmisser. Med globale megahits som “Feel The Love” og “Love Me Again” har han cementeret sin position som en af pop- og soulmusikkens største stjerner. Hans samarbejde med Calvin Harris på “Blame” satte verdensrekord som den mest streamede sang på én dag og bekræftede hans unikke evne til at levere uforglemmelige øjeblikke.
Med over 2,5 milliarder streams og 9 #1-hits i bagagen, har Newman optrådt på nogle af verdens største scener - herunder Coachella og Glastonbury. Efter en pause under pandemien vendte han tilbage til sine dance-musikrødder med en hybrid live- og DJ-oplevelse, der har sat gang i publikum på bl.a. Tomorrowland.
Hans nyeste single “Hold On To My Love” er endnu et bevis på hans evne til at blande sjælfulde vokaler med fængende beats og viser utvivlsomt hans plads som en af tidens mest innovative artister.
Glæd dig til at opleve et show du sent vil glemme, når John Newman mixer energi, beats og soul i én fest på AiaSound 2025!