John Vincent spiller  på Aiasound

Glæd dig til et DJ-set, hvor musik og rendyrket vibe smelter sammen, når JVC indtager scenen fredag på AiaSound 2025!

John Vincent - også kendt som JVC - er en af Københavns mest respekterede DJs, turntablists og musikformidlere, med rødder i hiphop og hænderne solidt plantet i byens puls.

Fra sin start som B-boy har JVC udviklet sig til en alsidig DJ, producer og eventkurator, der bevæger sig ubesværet mellem hiphop, klubbens energiske udtryk og internationale lydlandskaber. Til daglig kan man opleve ham bag pulten på klubber og events i det københavnske natteliv - og ofte på scenen som DJ for nogle af landets største artister som ICEKIID, Benny Jamz, Gilli, Kesi og FVN.

JVC har desuden åbnet shows for internationale navne som Ms. Lauryn Hill, Ne-Yo, Craig David, Stormzy, Giggs, Rejjie Snow og IAMDDB. Med sin dybe forståelse for DJ-kulturen og evnen til at skabe dansende publikum overalt, har han bragt sit håndværk til lande som Brasilien, Nigeria, Indien, UK, Marokko og Filippinerne.

I 2022 udgav han debutalbummet KASAMA, hvor gæster som Desta French, Prettyboy D-O og TINYMAN medvirker – et projekt der cementerer hans evne til at samle globale lyde med personlig tyngde.

Uanset om han står bag pulten, producerer musik, skaber indhold eller udvikler klubformater som CLUB LIVE og MAHAL KITA, er JVC en kreativ drivkraft med en kompromisløs kærlighed til musikken.

Glæd dig til et sæt, hvor teknisk kunnen, musikalsk nysgerrighed og rendyrket vibe smelter sammen, når JVC indtager scenen fredag på AiaSound 2025!