TRASH CASH & FEDE PRÆMIER PÅ AIA '24
Aia løfter INGEN pegefingre - vi gør bæredygtighed til en leg 🎡 (literally!)
I år gør Aia affaldssortering til det helt særlige, unikke, sjove, det kan være. Vi har opfundet et sted, hvor du KUN kan betale med Trash Cash. Dit skrald er seriøst guld værd på Aia. Guld = Trash Cash 💰
”Men hvad fanden er det?”, tænker du nok.
5 FACTS OM TRASH CASH
1. Hvordan får jeg trash cash?
Du kan give os dine kopper, dit madpapir, tomme nikotinprodukter og andre gode ting fra festivalpladsen, der skal sorteres og smides ud. Så betaler vi dig tilbage i Trash Cash ♻️
2. Hvor kan jeg bruge trash cash?
Vi har lavet et kæmpestort TRASH TO CASH-telt lige i midten af pladsen - du kan ikke undgå at finde det! I teltet kan du ombytte affald til trash cash, og bruge dem på fede ting…
3. Hvad kan jeg bruge trash cash på?
For bare 20 trash cash, kan du tage chancen og spinne Aias lykkehjul! Der er FEDE præmier på højkant, som tæller alt fra oplevelser, lækre produkter og gavekort. Præmierne er fra brands som: Normal, Collector’s Cage, Jägermeister, Viggo, Dining Six’ restauranter og Indoor Skydiving 🏅
4. Kan jeg donere mine trash cash?
Ja! Du kan også donere dine trash cash til NGO’en, Lykkeliga, som Aia samarbejder om projektet med. For hver doneret trash cash, donerer virksomheder penge direkte til Lykkeliga. Dét kalder vi en win-win. Altså kan du være med til at gøre verden bedre for udsatte børn og unge i Danmark 🍀
5. Hvor mange trash cash kan jeg få?
Hvor meget affald kan du samle? 👀
Vil du være del af projektet og støtte LykkeLiga? Så bliv frivillig på Trash to Cash!
Som frivillig bliver du en del af et stort team, der sørger for at Trash to Cash kører smooth - både i teltet og på pladsen. Her går alle indsamlede trash cash til den gode sag. Vil du joine teamet 1 dag - og feste de 2 andre? Se mere om holdet og frivilligfordelene her.
Vi ses d. 1.-2.-3. august 💙