Melvin Kakooza er årets konferencier på Aia Stage!

Melvin Kakooza er konferencier på Aia Stage 2024!

Melvin var konferencer på Aias allerførste år i ‘21 og igen i ‘23 - men hvordan topper man 2 år med Melvin? Man tager et tredje!

For 1… 2… 3. gang kan vi stolt præsentere hele Danmarks darling som konferencier på AiaSound! Melvin Kakooza står nemlig klar til at indtage Aia Stage ‘24 og styre showets gang - og I kan godt glæde jer.

Han er vinderen af DM i stand-up i 2017 og betegner sig selv som en entertainer, hvilket er helt og aldeles på sin plads. Melvin er den fødte showmand, der både optræder og underholder på scenen, og som kan få tandpastasmilet frem på hvem som helst - og vigtigst af alt, har han vundet alle hjerter på sin vej.

Melvin har selv forfattet størstedelen af sine succesfulde programmer, hvor han også besidder værts- og hovedrollerne med sin charmerende persona. Det gælder blandt andet “Helt sort”, “Hesten og Gæsten”, “Smæk for skillingen” og ikke mindst hans eget talkshow “Melvin Kakooza Show”, mens han i 2024 drager på “Bros Comedy Tour” rundt i landet. Comedy-stjernen er uden tvivl en af de absolut største på den danske underholdningsscene. 

Glæd dig til at opleve Melvin Kakooza som konferencier, når han indtager Aia Stage på Aia ’24!