BLOG: Fra saftig kebab til sprøde sticks - have a taste of AiaSound

Vores line-up går verden rundt - det samme gør vores udvalg af madboder på festivalpladsen. Nu kan vi endelig løfte sløret for de mange lækre madsteder, du kan glæde dig til at smage på til årets AiaSound. 


Vi har taget det brede udvalg af madsteder i metropolen København og rykket det hele ind på festivalpladsen, så der helt sikkert er noget, som falder i lige præcis din smag. Du kan vælge og vrage mellem alt fra den klassiske kebab, hotdog eller saftige burgere fra Hubb Kitchens og Crisp - eller gå i den  grønnere retning og smage på faverige delikatesser fra Planteslagterne eller libanesiske Mahalle. Er du mere til en sommer i København med et eksotisk twist? Frygt ej - vi har også sørget for et udvalg fra både det thailandske og indiske verdenshjørne. Selvfølgelig skal du heller ikke snydes for de gode gamle københavnske klassikere: Gorm’s, Sticks n Sushi og Joe & The Juice. Som the cherry on top, har vi Waffle House med is, vafler og desserter: Hjemmelavet, lækkert og i lange baner.


Gorm’s

De tog Danmark med storm, og viste vejen til en klassisk italiensk pizza kombineret med deres egne lækre råvarer. Der er absolut ingen tvivl om, at denne gastronomiske pizza skal serveres på AiaSound Festival. Med et kendt brand, kendte pizzaer og god musik, er du sikret en fantastisk  festivaloplevelse.

Joe & The Juice

Vi er stolte af igen i år at have Joe på pladsen - et must have og en uundgåelig klassiker. De har længe prydet gadebilledet verden over med deres lyserøde logoer og farverige juices. Vi ved ikke hvad der er mest power i - deres juice eller deres juicers. De to går hånd i hånd og vi elsker dem for det. Snup en frisklavet sandwich eller pick (me) up din yndlingsjuice, og lad dig rive med af den fede genkendelige energi.

Zeyno’s Kebab

Der er ingen tvivl om, at den klassiske kebab er et fuldkomment need to have på dette års festivalplads. Hos Zeynos Kebab laver de en suveræn en af slagsen - med hjemmelavet brød helt fra bunden og frisk shawarma og kylling. Ganske enkelt en autentisk madoplevelse, uden at gå på kompromis med pris og kvalitet. 

 
Planteslagterne

Når planteslagterne gør entré på årets AiaSound, kan du forvente at få revet benene helt væk under dit kødelskende hjerte. Med deres delikatesser bliver det tydeligt for hver og en, at det ikke behøver at være en ofring at spise plantebaseret. Og det bedste af det hele er, at du på deres hjemmeside kan finde alle opskrifter og lave din egen version derhjemme.


Sticks ‘n’ Sushi

På toppen af sushikongedømmet har Sticks ‘n’ Sushi regeret i mange år - og med god grund. Sticks ‘n’ Sushi leverer kvalitet og fabelagtig sushi til punkt og prikke hver eneste gang. Friske råvarer og detaljer, der er kælet for til perfektion, er hvad du kan forvente af Sticks ‘n’ Sushi-boden på AiaSound. Sticks ‘n’ Sushi vil være at finde i VIP.


Crisp

En perfekt sprød og saftig kyllingeburger skal man nok lede længe efter, medmindre man selvfølgelig er gæst på AiaSound Festival. Crisp stiller sig nemlig igen klar på dette års festival, så du kan nyde smagen af deres overdådige kylling, både i det asiatisk inspirerede og i det klassiske hjørne.


Spicy India

Oplev smagseksplosioner med alt det bedste fra Indien, når Spicy India gæster festivalpladsen med deres foodtruck på årets AiaSound. Med høj varme fra køkkenet, dygtige kokke og god stemning, kan du forvente traditionelle indiske favoritter i særklasse.

Mahalle

Mahalle tager dig på en rejse til det eksotiske mellemøsten, også selvom du står mellem to koncerter midt på AiaSound. Med et køkken inspireret af den libanesiske verden, og med sans og kærlighed for detaljen, kan du være sikker på at få stillet dine mange madlyster hos Mahalle.


Meddethele

“Jeg skal bare have en med det hele” - en uundværlig klassiker, vi alle kender til og sætter pris på. Meddethele sørger for den klassiske hotdog, både fransk og ristet, og på en festival kan “en med det hele” give din dag lige dét ekstra touch.

Thai Mai
Komfort-mad på sit ypperste kan du lade dine smagsløg glæde sig af, når Thai Mai slår dørene op for deres bod på AiaSound Festival. Om du er til Pad Thai, rød, gul eller grøn karry, skal Mai Thai nok tage sig af din trang til det smagfulde thailandske køkken.


Waffle House

Hjemmelavet is produceret lokalt med hjemmelavede kræmmerhuse, bubblewaffles og søde crepes. Meget mere kan man ikke bede om, når man står på AiaSound og skal have lidt til den søde tand. Waffle House sørger for dig, så du aldrig går sukkerkold.


Køb din billet til AiaSound lige her.