JOIN AIACLUB

Deltag i AiaClub events og få juicy Aia news slidet i din mailboks

Jeg giver samtykke til, at AiaSound ApS må kontakte mig via email og SMS. Læs, hvordan vi behandler dine personlige data i vores persondatapolitik.

Aia x Plugin

"The new normal" på AiaSound

Festkulturen er i forandring, og oplevelsen skal være op til den enkelte. Derfor introducerer Aia i samarbejde med Plugin Heat Club, ISH Spirits og Heineken 0.0 et nyt område, hvor intens fest møder fordybelse, og hvor energi og balance smelter sammen.

Med saunagus, cold plunges og alkoholfrie og lavalkoholiske cocktails skaber Aia et rum, hvor fællesskab og frihed går hånd i hånd – "the new normal" på AiaSound.

“På AiaSound handler det ikke om enten-eller – vi skaber en fest, hvor der er plads til alle. Vi dømmer ingen, men vi elsker at give vores gæster valget. Med dette samarbejde tager vi næste skridt mod en kultur, der favner energi, fællesskab og valgmuligheder”, siger Frederik Kjærgaard, Partnerskabschef hos AiaSound.

Plugin Heat Club: Energi og fordybelse midt i festen

For første gang nogensinde bringer Plugin Heat Club sin unikke saunagus-oplevelse til AiaSound. Gæster kan booke en 75-minutters session med saunagus, cold plunges og åndedrætsteknikker – guidet af professionelle facilitators og akkompagneret af årets lineup. Det er en oplagt mulighed for at starte dagen med ny energi eller finde et pusterum midt i festen. Plugin Heat Club skaber et univers, hvor fest og mindfulness forenes i en oplevelse, der redefinerer den moderne festkultur. 

“Fremtidensfestkultur handler om balance – at kunne gå all-in på festen, men også have muligheden for at trække sig tilbage og lade op. Sammen med AiaSound skaber vi et rum, hvor gæsterne får det bedste fra begge verdener.”, siger Hjalte Wieth, Founder, Plugin Heat Club.

ISH Spirits & Heineken 0.0: Smag uden kompromis

Valgfrihed handler også om at kunne vælge smag og oplevelse uden alkohol. Med Heineken 0.0 kan gæster nyde en iskold øl med den klassiske smag – uden promiller. Samtidig tilbyder ISH Spirits prisvindende alkoholfrie og lavalkoholiske cocktails, der gør mindful drinking til en naturlig del af oplevelsen. Det handler ikke om at fravælge festen – men om at skabe muligheder for, at den enkelte kan forme sin egen.

Den nye normal: Flere måder at være en del af festen

Samarbejdet omfavner mangfoldigheden i måder at feste på. Nogle lever for de pulserende beats foran scenen, mens andre værdsætter en pause til at genoplade. Uanset tempo skabes der et rum, hvor energi, fællesskab og balance kan eksistere side om side – og hvor alle kan være med på deres egne præmisser.


Vi ses til en fest d. 1.-2. august <3