Rune Rask
Glæd dig til at opleve Rune Rask fredag på AiaSound!
Rune Rask er en af Danmarks mest etablerede, respekterede og prisvindende producere. Og så er han ikke mindst hjernen og hjertet bag de musikalske genialiteter, der danner rammerne for et af landets største hiphop-acts nogensinde: Suspekt!
Allerede som 10-årig begyndte Rune Rask at eksperimentere med en båndoptager - nu har han skabt musik i mere end to årtier. Han har bl.a. opnået en Grammy-nominering for sit arbejde på Kendrick Lamars debutalbum med sangen ‘The Art of Peer Pressure’.
Efter at have produceret for andre artister i mange år, debuterede Rune Rask i eget navn i 2021 med det instrumentale konceptalbum, ’Rune Rask’. Her åbnede stjernen op for sit eget dragende univers. I 2023 udkom albummet ‘Face Yourself’ bl.a. med hittet ‘Ibiza Boys’, og senest er han aktuel med singlen ‘København’ feat. Suspekt og Benjamin Hav.
Sammen med streamingtjenesten Max er Rune Rask klar til at blæse Aia bagover med et helt særligt DJ-set: ‘The Rune Rask Max Mix’. Den ikoniske dj har nemlig mixet ikoniske Max-tracks - altså dem, du allerede kender fra HBO-serier og Warner-film - fx Batman, Succession og Sex & the City. Glæd dig til en vild musikoplevelse!
Oplev Rune Rask med egne tracks og Max Mix, når han ligger hele festivalpladsen ned - fredag på AiaSound.