på baggrund af den nye genåbningsplan: ØreSound Festival arbejder videre med ny festivalmodel

…Vi planlægger derfor stadig at afvikle ØreSound Festival d. 12.-14. august 2021.

 

Der skal ikke herske nogen tvivl om at den nye genåbningsplan ikke er den bedste nyhed, hverken for ØreSound Festival eller for vores kollegaer på de andre gode festivaler rundt omkring i Danmark.

 

Vi kan desværre ikke afvikle ØreSound i det format vi havde planlagt, men da vi er en festival med opstart under COVID-19 pandemien, har vi hele tiden været opmærksomme på, at vi skal kunne være fleksible ud fra de retningslinjer, vi har mulighed for at afvikle på baggrund af.

 

Derfor har vi grundet dagens udmelding valgt at starte med at omstrukturere festivalen, så den matcher den nuværende genåbningsplan.

Vi arbejder på højtryk på at udforme en model, hvor vi både følger de nuværende retningslinjer, men hvor vi samtidig kan give vores gæster en klar fornemmelse af den festivaloplevelse, som de kan forvente i årene fremover.

 

”Vi er naturligvis ærgerlige over, at vi ikke kan realisere de drømme vi har haft for ØreSound Festivals første leveår. Vi vælger dog at se det som en udfordring og kigger på de muligheder vi har, men målet er også at være agile i forhold til at kunne opjustere, hvis restriktioner atter skulle blive lempet”, udmelder Jonas Nybro.

 

Vi ser frem til at kunne præsentere festivalens nye model snarest.