Køb billet

Prinz

Torsdag

Glæd dig til at opleve Prinz, når han indtager scenen på AiaSound '24!

Den helt perfekte blanding af musikalitet, et flydende flow og et ‘bigger purpose' - mixet med en ufattelig mængde talent? Det gir’ Prinz!

For første gang nogensinde på dansk jord, giver vi jer Prinz - og vi kan slet ikke få armene ned! Prinz er en ung rapper født og opvokset i Storbritannien med rødder fra Nigeria - han er stemmen for den nye generation af talentfulde musikere, der flyver i hidtil uset rekordfart mod stjernerne. Med sin debutsingle ‘Peter Pan’ i 2022 trådte han for alvor ind i musikkens verden, og har i skrivende stund mere end 2 mio månedlige lyttere alene på Spotify.

Prinz er uden tvivl et multitalentet, der både producerer og mixer sin musik selv. Med hitsinglerne ‘Highs & Lows’, ‘Beautiful Day’ og ‘Peter Pan’, holder han hovedet højt og fremmer positive, motiverende budskaber i sine tekster - alt sammen til fordel for den nye generation verden over. Alene har hittet ‘Highs & Lows’ mere end 53 mio afspilninger - og det forstår man godt. Prinz er blevet spået til “den nye Stormzy” - vi tror, the sky is the limit.

Glæd dig til at opleve øjeblikke af ren magi - og en uforglemmelig performance med alt det bedste fra rap, sang og lækre beats, når Prinz lægger vejen forbi AiaSound ‘24.